Lille Vildmosecentret har mere end

30 engagerede frivillige.

Hvad

lille er der

ved det?

Bliv frivillig på Lille Vildmosecentret

Brænder du for det grønne? Er du vild med at være ude? Vil du gerne hjælpe andre med at få en god naturoplevelse?
Så mangler vi dig i vores store flok af dejlige frivillige.

Frivillige er afgørende for Lille Vildmosecentret. Det er ikke muligt at opretholde den høje kvalitet som præger centrets arbejde, uden en lang række dygtige og engagerede frivillige.
I øjeblikket har vi omkring 30 frivillige, som hele året hjælper os med forskellige opgaver i forskellige arbejdsgrupper.

Arbejdsgrupper
Lille Vildmosecentrets frivillige er organiseret i følgende 5 hold:

  • Reception og turistinfo
    • Gruppen indgår i vagtplan for receptionen med ansvar for modtagelse af gæster i receptionen. Arbejdet består i salg af billetter, salg af varer, turist information og mindre salg i café.
    • Opgaver er hele sæsonen alle ugens dage med fokus på det gode værtsskab.
  • Togfører
    • Gruppen indgår i vagtplan for tørvetoget. Arbejdet består i klargøring, kørsel, guidning og kontrol af tørvetoget.
    • Opgaver er i weekender, helligdage og ferieperioder i sæson med fokus på den gode historie
  • Guider
    • Gruppen samarbejder med formidlingslederen om planlægning af guidede ture. Det er ture i bus med større grupper, offentlige guidede busture og guidede ture i private biler.
    • Opgaver er hele sæsonen  alle ugens dage med fokus på den gode historie.
  • De ‘grønne’
    • Gruppen samarbejder med centrets pedel om en lang række opgaver vedrørende bygninger og grønne områder. Det er mindre opgaver indenfor bygningsvedligeholdelse så som maling og småreparationer. I de grønne områder er det græsslåning, opsyn med arealer og lign.
    • Opgaver er hele året – også i vinterhalvåret, hvor Lille Vildmosecentret er lukket
  • Café Soldug
    • Gruppen hjælper til når der afholdes større selskaber i café. Det er opgaver som broddækning, servering, oprydning og opvask.
    • Opgaver er i hele sæsonen og få gange uden for Lille Vildmosecentrets almindelige åbningstid.

Som frivillig kan man være med i flere grupper alt efter interesse.

Har vi fanget din nysgerrighed?
Så giv os et kald på 99 31 75 50 eller end en mail på info@lillevildmose.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.