Hvad

lille er der

ved det?

VI ÅBNER D. 23. MARTS 2024 KL. 10.00

 

Køb billetter

Book en guide

Planlæg besøg

Det sker

Køb billet

Det sker

Velkommen til Lille Vildmose

Lille Vildmose er ikke så lille endda. Tværtimod er den stor, våd og vild. Det store område på 7.600 hektar er en ægte dansk vildmark med storslået og uberørt natur samt et unikt dyreliv – en naturrigdom, som mange ikke ved findes i Danmark.

Midt i Lille Vildmose ligger Lille Vildmosecentret.
Start jeres besøg her og bliv klædt godt på til at fortsætte oplevelsen ude i Lille Vildmose. Ved køb af entrébillet får I adgang til vores store og vilde oplevelsesunivers med bl.a. vandlegeplads, biograf, vildsvin, udstilling, naturlegeplads, mosehoppepude og ørnesimulator. 

Læs mere om vores billetpriser og åbningstider lige her.

På Lille Vildmosecentret skal det være sjovt at blive klogere og vi lover, at her er vilde oplevelser for både store og små naturnørder. Hele sæsonen har vi spændende aktiviteter for hele familien.
Se dem alle i vores aktivitetskalender. 

I receptionen kan I få udleveret kort og få gode råd til, hvordan I på den bedste måde oplever mosen på egen hånd. Det er ganske gratis at besøge mosen, og det kan gøres døgnet rundt – året rundt. Her kan I være heldige at opleve de vilde dyr. Der er også mulighed for at tage med på en guidet tur med en af centrets guider, som kender mosen, historierne og de bedste steder at opleve de vilde dyr og planter.​​

Aktivitets

kalender

Vi har altid mange spændende aktiviteter i vores aktivitetskalender. 

Tag med på

guidet tur

Bestil din helt egen private guide eller tag med på en af vores offentlige ture.

På tur med

tørvetoget

Tørvetoget kører i alle ferier, weekends og helligdage.
Køb din billet i receptionen. 

#8 vilde oplevelser i Lille Vildmose

#1 Vandets Kraft

Vand er liv! I vores nye formidlingsområde, Vandets kraft, kan store og små lege og lære om vandets enorme kræfter og dets betydning for alt levende i Lille Vildmose.

#2 På gyngende grund

Lille Vildmose byder på nogle af de allerbedste faciliteter for publikum i den danske natur. Prøv plankestien over Portlandmosen og kom på gyngende grund.

#3 Gi’ den gas på legepladsen

På Naturlegepladsen kan børn og voksne gennem leg opnå viden om mosens dyr. Svæv som ørnen på svævebanen, kravl som edderkoppen i spindet og balancer på den glatte snog.

#4 Tørvetoget triller

Fut fut! Hop med på det gamle Tørvetog og oplev stemningen fra tidligere tiders tørvegravning. Toget kører i alle weekender, ferier og helligdage. Billetter købes i receptionen.

#5 Besøg i Elgenes Land

Året rundt kører vi guidede ture i Lille Vildmose – Elgenes Land, og alle kan komme med!

#6 Stig til tops i Dødens Tårn

Inde i tårnet kan gæsterne lære om de store dyrs død i naturen, og hvordan død kan give nyt liv.

#7 Flyv som ørnen

Hop ombord på ryggen af ørnen og flyv over hele Lille Vildmose i vores ørnesimulator. Hold godt fast og nyd turen.

#8 Vilde aktiviteter

Hele sæsonen arrangerer vi vilde, sjove og lærerige aktiviteter – for hele familien.

Vores gæster siger

”Vi var en tur i Lille Vildmose i dag. Bustur m. guide til Portlandmosen og Høstemark Skov. En helt igennem fantastisk tur og med en super, super god guide, som høstede rigtig mange roser fra os alle. Og jo, han fortalte om elgene – rigtig god idé. Vi fik frokost og senere eftermiddagskaffe i Café Soldug. Utrolig søde og dygtige personaler, men guiden – han var simpelthen så fantastisk. Turen kan varmt anbefales. Glæder os over der kommer elge i Vildmosen. Hilsen Slægts- og Lokalhistorisk Forening, Frederikshavn og Gymnastikforeningen Blæksprutten.”

Anette Jørgensen

Vores gæster siger

Jeg tilbragte en dag sammen med mine børnebørn på Lille Vildmosecentret. Vi vidste ikke så meget om stedet. Det var så spændende og fascinerende for alle aldre, ( 4, 8, 11, 61 år ) at vi kom igen to dage senere. Og vi kommer helt sikkert tilbage næste år.”

Inge Sandberg Nielsen

Vores gæster siger

”Fantastisk sted, spændende og nytænkende! Den danske natur har bare så meget at byde på”

Morten Vissing

Vores gæster siger

”Vi elsker at komme på Centret. Både korte smut på legepladsen og heldagsture i mosen.
Personalet står altid klar med et smil :-)”

Dorte Marie Nielsen

Genopfrisk

din danmarks

historie

Få opfrisket din Danmarks historie eller lær måske noget nyt, som du ikke vidste før. 

lille vildmose

er et ramsar

område

Højmosen er det første naturområde i verden, der er blevet udpeget til internationalt beskyttet natur, fordi den kan opsuge CO2.