Vær med når vi laver VILD MAD over bål. Vi skal sammen flå fuglene og skære bryster og lår af. Grøntsagerne renses og skæres i tern. Det hele laves til en stor bålgryde og krydres med friske urter plukket i haven. Vi afslutter med smagsprøver til alle, men forvent ikke at kunne spise dig mæt.
Vil du opleve mere? Besøg Lille Vildmosecentret og gi’ den gas på vandlegepladsen, hop ombord på Tørvetoget eller se vildsvinene blive fodret. Læs mere på www.lillevildmose.dk