Udstillingen er inkluderet i entrébilleten til Lille Vildmosecentret, som du køber i receptionen.
I udstillingen kan du se naturfilm i biografen, flyve i ørnesimulatoren samt komme tæt på mosens planter og dyr i naturværkstedet. Har du nogensinde stået ved siden af en elgtyr? Det har du muligheden for at prøve på Lille Vildmosecentret!
Du kan også opleve de spændende interaktive udstillinger, der er bygget op over fire temaer – 'Mosens tilblivelse', 'Mosen og menneskene', 'Mosens planter og dyr' og 'Oplevelser i mosen'.