Sommeren står for døren med varme og solskin, og mosen vrimler med dyreunger. Fra Brandvagttårnet er der udsigt over mosen, og forhåbentlig ser vi elgene, der ofte tager et koldt bad i mosens vandfyldte gravebaner. På Portlandmosen kan vi opleve flere sommerfuglearter og se klokkelyngens violette blomster. Et nyt formidlingssystem gør det muligt for guiden via bilradioen at fortælle under kørsel.
Efter turen er bålet tændt i bålhytten, og I kan købe pølser og brød til frokost og tilberede ved bålet.
Husk også at se vildsvinene i Det Vilde, som bliver fodret dagligt kl. 11.15, 13.15 og 15.15.
Tuut, tuut - hop med ombord! Tørvetoget har afgang kl. 12.00 og 13.30 og tager jer med på en dejlig togtur ned til Birkesø og den flotte fuglepavillon.
Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget billeder til arrangementet, som kan blive brugt i forbindelse med markedsføring af andre arrangementer.
Foto: Frans Ritter