Forår betyder liv i mosen – trækfuglene kommer fra syd og ynglefuglene er i fuld gang med æg og unger. Birk og pil står med knopper og nye blade, hvilket er til stor glæde for mosens elge.
I Brandvagttårnet opleves naturgenopretningen og forhåbentlig ser vi elgene. På Portlandmosen fortæller guiden om højmosens unikke dyre- og planteliv.
Et nyt formidlingssystem gør det muligt for guiden via bilradioen at fortælle under kørsel.
Efter turen er bålet tændt i bålhytten, og I kan købe pølser og brød til frokost og tilberede ved bålet.
Husk også at se vildsvinene i Det Vilde, som bliver fodret dagligt kl. 11.15, 13.15 og 15.15.
Tuut, tuut - hop med ombord! Tørvetoget har afgang kl. 12.00 og 13.30 og tager jer med på en dejlig togtur ned til Birkesø og den flotte fuglepavillon.