I Lille Vildmose lever mere end 10.000 forskellige dyr og planter

Hvad

lille er der

ved det?

UDSOLGT: Efterårstur i Lille Vildmose: Brunst og Brøl

UDSOLGT: Efterårstur i Lille Vildmose: Brunst og Brøl

Krondyrenes brunsttid kulminerer i disse uger, og man kan høre brøl op til to kilometer væk. Hvis man vil have den helt specielle oplevelse at se krondyrene i brunst og naturens smukke efterårsfarver, så er Lille Vildmose et godt udflugtssted.

Vi starter aftenen på Lille Vildmosecentrets parkeringsplads, hvorfra vi i samlet flok kører en tur i Mellemområdet, hvor guiden undervejs vil formidle om elgenes og krondyrenes brunst og måske er vi heldige at spotte dyrene på deres brunstpladser. Der formidles via radioguidning og fra udvalgte stop undervejs. Senere på aftenen kører vi til Tofte Tårnet ved Øster Hurup, hvorfra vi har god udsigt over Enebærsletten. Fra tårnet oplever vi forhåbentlig krondyrenes brunstspil. Hjortene begynder at brøle, når de vil udfordre hinanden til kamp, og normalt vil de allerede i brølekampen finde ud af, hvem der er den stærkeste. Den hjort, der har det højeste og dybeste brøl, vinder retten til hunnerne, og den anden vil slukøret luske af. Guiden fortæller om historien bag Tofte Skov og imens smages der på en lokal bjesk.

Vi afslutter aftenen på hyggelige Restaurant Vildmosen i Øster Hurup, hvor der serveres en lækker burger – enten med vildtkød eller oksekød samt et glas vin eller en velskænket fadøl.

  • Program:
  • Kl. 18.00-19.00 – Guidet tur i Mellemområdet med fokus på brunsten ved områdets elge og krondyr
  • Kl. 19.00-20.00 – Vi kører til Tofte Tårnet v. Øster Hurup, hvor guiden fortæller om brunsten ved kronhjortene og vi ser ud over Enebærsletten
  • Kl. 20.00-21.30 – Aftensmad på Restaurant Vildmose

OBS – turen køres i egne biler og via radioguidning kan I høre guiden formidle undervejs.

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Køb billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Efterårstur i Lille Vildmose: Brunst og Brøl
Aftenarrangement for 1 person inkl. guidning og spisning.
269,00 DKK
0 tilgængelig
Udsolgt
Vildtkød i burger
Antal burgere med vildtkød
0,00 DKK
11 tilgængelig
Oksekød i burger
Antal burgere med oksekød
0,00 DKK
32 tilgængelig
Dato og tidspunkt
Mødested
Praktiske informationer
  • Praktisk påklædning og fodtøj anbefales.
  • Medbring gerne kikkert.
  • Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget billeder til arrangementet, som kan blive brugt i forbindelse med markedsføring af andre arrangementer.

Andre vilde aktiviteter i Lille Vildmose