Vild, vildere, Vildmosen

Lille Vildmose – den lille er den største

Lad det være slået fast fra begyndelsen – Lille Vildmose er ikke lille! Tværtimod er den stor, våd og vild. Mosen kan sammenlignes med en vandfyldt, gammeldags tavlesvamp, da den kan indeholde enorme mængder af vand. Når man hopper på den, vil man kunne mærke, at den giver efter under en – derfor er det heller ikke uden grund, at Lille Vildmose bliver kaldt Danmarks største hoppepude!

Med sine mere end 7.600 hektar er Lille Vildmose Danmarks største landfredning. I Vildmoselandet på kanten af Kattegat og lige syd for Limfjorden er der rige muligheder for at udforske terrænet til fods, på cykel eller i bus og bil.

Landskabet

Landskabet i Lille Vildmose er yderst varieret med åbne, vidtstrakte flader af højmoser, søer, græsfenner med heste og kreaturer, birkekrat, græsningsskove med krondyr og vildsvin, sletter og brune partier med en produktion af sphagnum, der er på vej til at stoppe, hvorefter den våde mosenatur skal genoprettes.
Set fra de 30-40 meter høje bakker, der løber i nord-sydlig retning vest for Lille Vildmose, kan man fra flere udsigtspunkter fornemme området som en organisme, hvor hjerteslagene kommer fra højmosen.

Hvis man en tidlig sommermorgen står på en af bakkerne og skuer ud over det lave moseland, mens mosekonen brygger, kan man for alvor fornemme mosens form og udstrækning. Mosekonen brygger nemlig en dyne af dis, der fylder alle lavninger, så man kan se omridset af Vildmosen. Næppe noget sted i Danmark kan man opleve et tilsvarende fænomen i stor skala.

Selve højmoserne hører til de største og bedst bevarede i det nordvesteuropæiske lavland. Tofte Mose er en imponerende flade, hvorfra man kan høre storspoven, Europas største vadefugl, fløjte i sommerhalvåret.

Lille Vildmoses skabelsesberetning begyndte for cirka 6.000 år siden i Stenalderhavets tid. Østhimmerland var dengang et ørige med den nuværende Lille Vildmose under vand. I takt med landets hævning blev den lave Vildmose afsnøret fra det havområde, der i dag er Kattegat. Området blev til en lagune, hvis bredder gradvist voksede til med tagrør. Med tiden udviklede sig en sump, hvor der vandrede sphagnummosser ind.
Disse mosser overtog naturscenen og gjorde sumpen til en hængesæk og senere til en højmose med et fast plantetæppe.
Da mosserne vandrede ind i Lille Vildmose-området omkring år 500 efter vores tidsregning, var kursen sat mod den højmose, vi kender i dag.

Sphagnummosserne

Sphagnummosserne kan leve og vokse udelukkende af regnvand og de næringsstoffer, der følger med nedbøren.
På den måde fungerer en højmose som en gigantisk landskabelig svamp, der holder på regnvandet.

Den øverste cirka halve meter af højmosen består af levende sphagnummosser, der vokser og hvert år gør mosen nogle få millimeter tykkere.
Nedenunder de levende mosser ligger et tørvelag fyldt med vand og fri for ilt. Dette tørvelag, hvis bund er cirka 1.500 år gammel, har en tykkelse på 4-6 meter, hvor Lille Vildmose er bedst bevaret i den centrale del af Tofte Mose.

Hvordan der ser ud under en højmoses øverste og levende lag af sphagnummosser har man tidligere kunnet se på de brune arealer omkring Grønvej og Møllesøvej, hvor der indtil fornylig blev gravet og støvsuget sphagnum til pottemuld.
Her blev der skrællet metervis af tørvelagene, men nu er produktionen af sphagnum faset ud.
I takt med at produktionen hører op vil den våde højmosenatur blive genskabt. Det er meningen, at højmosen igen skal have en udstrækning næsten som i mosetidernes morgen.

Langs med Hegnsvej i den nordlige del af Vildmosen er tørvegravningen og produktionen opgivet, og her kan man se, hvordan naturen vandrer ind og ændrer sig næsten fra måned til måned.
Her er grågæs, traner og rørhøge begyndt at yngle, og forår og sommer kan man høre rørdrummen, der er rørskovens spøgelse, sige som hvis du puster i en flaske.
Tusinder af guldsmede flyver over de gamle gravebaner, der nu er fyldt med vand og er ved at blive bevoksede efter at have været lånt ud til industriproduktion i mange årtier.
Naturen er i disse år ved at få sit tabte terræn tilbage i Lille Vildmose, der vil blive vådere og vildere de kommende år.

Portlandmosen – genopretning for fremtiden

Portlandmosen måler næsten 900 ha og udgør den vestlige side af Lille Vildmoses nordlige halvdel. Den er sammen med Tofte Mose mod syd den bedst bevarede del af Lille Vildmose. Arealet er dog stadig præget af tidligere tiders tørvegravning. Cementfabrikken Aalborg Portland brugte tørv som brændsel i mangel af kul, og især under 2. verdenskrig blev der gravet store mængder tørv. På et tidspunkt var 1.200 mand beskæftiget i mosen.

Gamle drængrøfter kan stadig ses mange steder, og de lange gravbaner er nu fyldt med vand. Især på grund af dræningen begyndte dele af mosen at vokse til med træer, overvejende birk og pil. Ved Aage V. Jensens Fondes overtagelse af arealet i 2003 henlå store dele af mosefladen dog stadig i træløs naturtilstand. Siden er der gennemført en målrettet naturgenopretning. Der arbejdes nu på at sikre en tilbagevenden til en mere naturlig vandstand i højmoserne, og en stor del  af de træbevoksede områder bliver ryddet.

 LIFE+ projekt – Lille Vildmose

I perioden fra 2012 til 2016 bliver Lille Vildmose endnu vildere. Der afvikles nemlig et storstilet LIFE+ projekt til ca. 42 mio. kroner. Læs mere ved at klikke her.