Mosens tårne og gangstier

 

Lille Vildmose byder på nogle af de allerbedste faciliteter for publikum i den danske natur.

Det gør den i kraft af en række observationstårne og gangstier, som den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond har etableret i området.

Tårnene giver overblik, og stierne giver gangbesværede eller kørestolsbrugere muligheder for at få en tørskoet oplevelse på selve højmosen.

I det følgende kan du i korte træk læse, hvad der er gode chancer for at opleve fra tårnene og stierne.