Udstillingen

Udstillingen er inkluderet i entrébilleten til Lille Vildmosecentret som du køber i receptionen. I udstillingen kan du se naturfilm i biografen, flyve i ørnesimulatoren samt komme tæt på mosens planter og dyr i naturværkstedet. Har du nogensinde stået ved siden af en elgtyr? Det har du muligheden for at prøve på Lille Vildmosecentret!
Du kan også opleve de spændende interaktive udstillinger, der er bygget op over fire temaer – læs mere om dem nedenunder.

  • Mosens tilblivelse

    Første del af udstillingen omhandler mosens tilblivelse. Her beskrives det, hvordan højmosen i Lille Vildmose, som er et af Danmarks yngste landskaber, blev dannet på et stykke af stenalderhavets bund, der hævede sig efter sidste istid.

  • Mosen og menneskene

    Mosen og menneskene i udstillingen omhandler, hvordan menneskene har udnyttet Lille Vildmoses naturressourcer – herunder afvanding af området for at dyrke landbrug, grave tørv, producere spagnum og jage vildt.

  • Mosens planter og dyr

    Denne del af udstillingen omhandler Lille Vildmoses vidtstrakte natur, der med højmose, naturskove, søer, overdrev, enge, strandenge og kyst rummer et unikt dyre- og planteliv og byder på et væld af spændende naturoplevelser.

  • Oplevelser i mosen

    Den sidste del af udstillingen viser de oplevelser, som du kan få i mosen. Færdes du stille, roligt og med tålmodighed, så opleves naturen bedst, og før eller siden ser du kongeørnen, vildsvinene, kronhjortene, odderne og de andre store dyr.

DSC_4954DSC_3634DSC_3636DSC_3634