Shelterpladsen ved Lille Vildmosecentret

Shelterpladsen er placeret i umiddelbar tilknytning til centret.
Pladsen består af 3 stk. shelters samt en bålhytte med overdækket bålplads inkl. grillrist.
Besøgende kan tænde bål, spise medbragt mad eller overnatte på pladsen.

Vandpost, brænde og toilet

På shelterpladsen findes vandpost med drikkevand samt et muldtoilet.
Der er opsat brændeskur med tilhørende brænde til fri afbenyttelse – bræk ikke grene af træer og buske.
Gæster opfordres til at benytte de opsatte skraldespande og fjerne madrester, så vi undgår besøg af ræve.

Pris og reservation

Shelterpladsen kan frit benyttes, når der er betalt entré til Lille Vildmosecentret.
Pladsen kan reserveres til større grupper – kontakt centret.

Leje af båludstyr og spisegrej

Det er muligt at leje bålgryder, pandekagepander og div. spisegrej til primitiv madlavning – kontakt centret.

Hestefolket

I tilknytning til shelterpladsen findes hestebom og hestefold med tilhørende vandtrug.
Det er ikke muligt at køre biler og hestetrailer ind på pladsen.

Vildsvin og stjerner

Shelterpladsen er placeret med udsigt til vildsvinefolden.
Nætterne i Lille Vildmose er meget mørke, hvilket giver særlig gode muligheder for at opleve stjernehimlen.