english    tysk   dansk

Enestående dansk natur

Lille Vildmose er Danmarks største landfredning på 76 km2, heraf er Tofte Mose den største og bedst bevarede højmose i Nordvesteuropa. Skovene i Tofte Skov og Høstemark Skov er enestående i dansk natur, fordi de er lyse og åbne og varierer mellem sumpede partier, tørre sletter og skov med store mængder dødt ved og bredkronede træer.

Tidligere græssede heste, kreaturer og tamsvin her. I dag deler krondyr, rådyr og vildsvin terrænet med den mangfoldighed af andre dyr og planter, der følger med århundreders græsning af større dyr.

Naturværdierne i højmoserne og græsningsskovene er så unikke, at Lille Vildmose er internationalt beskyttet. Lille Vildmose er Natura 2000-område, hvilket betyder, at der i drift og pleje skal tages særlige hensyn til arealerne for at forbedre vilkårene for sårbare arter og naturtyper. Danmark er forpligtet over for EU til at passe på og sikre værdierne i Lille Vildmose.

Lille Vildmosecentret

CVR: 29414378

Birkesøvej 16

9280 Storvorde

📱 99 31 75 50

info@lillevildmose.dk

Social

facebook-white   instagram-white

Language

english    tysk   dansk