For voksne
Aktivitet:

Guidet vandretur i Danmarks sidste vildmark

Dato: 19. maj 2018
Tidspunkt: kl. 9.00 - 15.00

Beskrivelse:

Kom med på en vandretur på tværs af Danmarks sidste Vildmark. Vi starter på toppen af Mulbjergene og går ned igennem Dokkedal og videre ind i Mose-området. Turlederen fortæller om mosens tilblivelse og spagnumudvinding samt om Danmarks største landfredning ”Lille Vildmose”.  På turen ser vi forhåbentlig elge, krondyr, kongeørn, havørn, traner med meget mere. Den medbragte madpakke nydes undervejs og turen slutter på toppen af Kællingbjerg Kalkskrænt ved gravhøjen, som ligger 40 meter over havoverfladen.

OBS: Vandrestøvler eller gummistøvler anbefales, idet turen foregår på tværs af Mellemområdet i Lille Vildmose i vådt og kuperet terræn. Start ved panorama informationen på toppen af Mulbjergene. Turen er ca. 8 km og er ikke egnet for gangbesværede, idet nogle af gravbaner passeres via topcoveret på spunsvæggene. Turen slutter ca. kl. 15.00 på toppen af Kællingbjerg Kalkskrænt, hvorfra der vil være retur-transport til Mulbjergene.

Husk madpakke. Hunde må ikke medbringes.

Pris: Gratis deltagelse. Ingen tilmelding.

Mødested: Mulbjergvej 1E, Dokkedal, 9280 Storvorde. 

Turleder: Jens Vinge, Aalborg Kommune.